Om Minnie & Mickey-julekuglerne

Inden i alle voksne findes der også et barn. Mit indre barn er nok lidt større end andres gode indre børn, så i år er der kommet lidt Disney-figurer på træet 😀

Jeg er vild med det helt simple og minimalistiske design, hvor du ikke får så mange hints til, hvad det er. Derfor er jeg blevet ret glad for disse helt simple udgaver 🙂

Produktionstid: 50 minutter
Sværhedsgrad: Mellem
Størrelse: 7 x 7 cm
Baby Norah ranglebold

Til hækleopskriften på de her Minnie & Mickey-julekugler skal du kunne lave en magisk ring med udtagninger, usynlige indtagninger, hæftning og en luftmaskekæde med fastmasker.

Minnie og Mickey-julekugler
Minnie og Mickey-julekugler: Alle delene

Start med hovedet

Her ser du alle delene, der skal hækles til julekuglerne.

Du starter med hovedet, som hækles med nål 3,5 mm og 2 tråde bomuldsgarn samtidigt. Har du kun 1 nøgle garn, så tager du både tråden indenfra og den udefra.

(Paranteser)

Det, der står i parantesen, skal gentages og ganges det antal gange, der står efter parantesen. F.eks. “(1 udtagning (udt), 1 fastmaske (fm)) 6 gange” er derfor “1 udt, 1 fm, 1 udt, 1 fm, 1 udt, 1 fm, 1 udt, 1 fm, 1 udt, 1 fm, 1 udt, 1 fm”.

Start: Lav en magisk ring med 6 fastmasker.

OMG 1 6 udtagninger (forkortes “udt” = 2 fastmasker (fm) sammen i samme maske) (12 masker)
OMG 2 (1 udt, 1 fm) 6 gange (18 m)
OMG 3 (1 udt, 2 fm) 6 gange (24 m)
OMG 4 24 fm (24 m)
OMG 5 24 fm (24 m)
OMG 6 (1 indtagning (forkortes “indt” og er 2 fm, du hækler til 1 fm), 2 fm) 6 gange (18 m)
OMG 7 (1 indt, 1 fm) 6 gange (12 m)

Put fyld i. (Hvis du hækler “på den forkerte side” (ligesom jeg), så vender retsiden (den rigtige/pæne side) ud af, når snoren fra starten af din magiske ring er inde i kuglen. Dvs. hvis snoren stikker ud i bunden, når du når hertil, så vend vrangen ud på hele banditten, inden du putter fyld i 🙂 )

OMG 8 (indt) 6 gange (6 m)

Klip og hæft garnet.

Minnie og Mickey-julekugler: Montering af ører

Ører og montering

Så er det ørernes tur. Dem hækler du 2 af med nål 3,5 mm og 2 tråde bomuldsgarn 8/4 samtidigt.

Start: Lav en magisk ring med 6 fastmasker.

OMG 1 6 udt (12 masker)
OMG 2 12 fm (12 m)
OMG 3 6 indt (6 m)

Klip og efterlad 10-20 cm til at sy ørerne fast med.

Der skal ikke fyld i ørerne 🙂

Montering

Knappenåle er ret gode at bruge, når du skal montere, da de kan hjælpe dig med at holde delene på plads. Jeg bruger 4 pr. øre (2 foran, to bagpå). Mens du syer ørerne fast, fjerner du nålene, når du kommer til dem.

Minnie og Mickey-julekugler: Sløjfe / Butterfly

Sløjfe / butterfly

Du laver to stk. sløjfer/butterfly. Dem hækler du med nål 2 mm og 1 tråd glimtrende garn. (Den kan godt være lidt en bandit, så find et godt og lyst sted, så du kan se maskerne.)

Vendemasker

I hver række slutter du med en vendemaske (vm). Det er en luftmaske (lm), og du laver den, for at komme op på næste række. Det er en maske, du skal springe over, og du starter derfor hver række i 2. maske fra nålen.

Der er to dele: Den store del og den lille del.

Den store del

Start: Lav en luftmaskekæde med 20 lm og 1 vm

RK 1-5 20 fm, 1 vm, vend (20 masker)

Klip og efterlad 10-ish cm til at sy den sammen.

Den lille del

Start: Lav en luftmaskekæde med 6 lm og 1 vm

RK 1-2 6 fm, 1 vm, vend (6 masker)

Klip og efterlad 10-ish cm til at sy den sammen.

Minnie og Mickey-julekugler: Sløjfe / Butterfly

Montering

Se billederne her som hjælp: Den hæklede julesløjfe

Du syer den store del sammen, hvor du samler de to korteste ender. Så trækker du den lille del stramt omkring på midten, og syer den sammen om den store. Derefter monterer du delen fast til hovedet.

Så er det bare at sætte strop i og op på træet med dine Minnie & Mickey-julekugler! Yay 🙂

Støt Milla Billa

Hvis du finder glæde ved mine opskrifter og og kan bruge mit indhold, kan du støtte op om Milla Billa lige her – så kan jeg blive ved med at lave skønt indhold til dig. Læs mere om, hvorfor de gratis opskrifter er så vigtige for mig, ved at klikke herunder.

På forhånd mange tusinde tak 🙏❤️🤗

Jeg har lavet nogle hjælpende videoer, som gerne skulle gøre det nemmere for dig at forstå opskriften. Det er bare oftest nemmere i levende billeder 🙂 Alle videoer er lavet og redigeret af Milla Billa. Musik af www.bensound.com

Hækleguide af Milla Billa
Hækleguide af Milla Billa
Hækleguide af Milla Billa
Hækleguide af Milla Billa
Hækleguide af Milla Billa