Jul: Gratis hækleopskrifter fra Milla Billa til dig ❤️
På denne side finder du alle mine gratis hækleopskrifter til Jul. Det er lidt tydeligt, at jeg ELSKER jul ❤️😍
De mest populære gratis hækleopskrifter er mine yndlingsjulekugler. De startede i 2021, og derfra er der kommet en ny til hvert år.
De hæklede julehjerter har også været meget populære! De er også ret fine på både juletræ og gaver, og en ret fin makker til det traditionelle flettede julehjerte.
Stjernerne er også ret populære, og jeg forstår virkeligt hvorfor. De kan jo bruges overalt! På træet, på en barnevognskæde, som rangle (læg lidt fyld i og nogle ranglebokse) og så meget mere ⭐️⭐️⭐️ De er super hurtige at lave, hvor man bruger en magisk ring, fastmasker, ud- og indtagninger.
En opskrift, som jeg var ret glad for, er min version af “Trøstemusen”, for at vise min støtte til “Trøstemus Danmark”. Det er en sindssygt sej gruppe, der syr, hækler og strikker mus til de små størrelser, som trænger til lidt tryghed, når de skal på sygehusene rundt omkring i landet. De er også søde til juletræet.
Selvom der er brugt meget energi på opskrifterne, har jeg valgt at en del skal være gratis. Jeg kan rigtig godt lide at dele med jer, hvad jeg synes er gode og brugbare hækleopskrifter ❤️