Sandkorns-mønster

I denne video viser jeg, hvordan du hækler i sandkorns-mønstret.

Sandkorns-mønstret er et af mine yndlingsmønstre, når det kommer til karklude. Det har et rigtig flot grafisk zig-zag agtigt udseende. De tager noget tid at lave, da man bruger fastmasker også, men jeg synes altså bare, at det er et af de flotteste mønstre, der er. Også selvom det tager noget tid at lave 😉

Hvordan du hækler Sandkorns-mønster

Sandkorns-mønstret laver du, ved at lave en fastmaske (fm) i den første maske (2. maske fra nålen) og en stangmaske (stm) i den samme maske. Så springer du en maske over, laver en fastmaske (fm) og en stangmaske (stm) sammen i den næste maske, Springer en maske over, og fortsætter sådan til du kommer til enden. I den sidste maske laver du en fastmaske og vender med en vendemaske (en luftmaske). Næste række er som række 1. Du fortsætter, til du har en kvadratisk klud.

Andre smukke mønstre, der er værd at kende

  • Muslingemønster: Det er bestemt også et af mine favoritter, og virkeligt en klassiker indenfor hæklemønstre.
  • Grums: Grums er ret populært, når det kommer til karklude. Det minder meget om dette sandkorns-mønster, men i stedet for at springe en maske over, så hækler du skiftevis oveni hinanden. Her er et link til min karklud i grums mønster

Find min opskrift på karkluden i sandkorns-mønster her

Rigtig god fornøjelse med video’en 🙂