Om denne magnetsut
Produktionstid: 25 minutter
Sværhedsgrad: Let
Mål: 4 cm H og 4,5 cm D
Til opskriften her denne magnetsut skal du kunne lave en magisk ring i spiral med fastmasker, luftmasker og kædemasker. Klik på linksene eller scroll til bunden for at finde video-guides 🙂
Det skal du bruge
Du kan lave dem i lige de farver og det materiale, du vil. For en mindre magnetsut kan du justere nålstørrelsen og så bare hækle med en enkelt tråd.
Værktøj
Materialer
Opskriften på plyskaninen 😍
Og her på Otto Bottos Plysbamse ❤️
Inden du går i gang
Vendemaske (vm)
En vendemaske, er en luftmaske, som du bruger for at komme op på næste række. Det er ikke en maske, du skal hækle i igen, så den tæller derfor ikke med i “maske-regnskabet”. Man laver den til slut i hver række, lige inden man vender, og det giver lidt højde til at komme op, og man undgår derfor at få bølgede kanter.
Støt Milla Billa
Hvis du finder glæde ved mine opskrifter og og kan bruge mit indhold, kan du støtte op om Milla Billa lige her – så kan jeg blive ved med at lave skønt indhold til dig. Læs mere om, hvorfor de gratis opskrifter er så vigtige for mig, ved at klikke herunder.
På forhånd mange tusinde tak 🙏❤️🤗
Opskriften
Magnetsut-hank
Du skal lave en af denne med nål 3,5 mm, hvor du hækler med to tråde bomuldsgarn samtidigt.
Start Lav en luftmaskekæde med 15 lm + 1 vm, vend (15 m)
RK 1 15 kædemasker, drej (15 m)
RK 2 Nu skal du arbejde på modsatte side af luftmaskekæden og lave 15 kædemasker præcist overfor dine kædemasker fra række 1 (15 m)
Efterlad en ende til syning.
Magnetsut-cirklen
Der skal lave to af disse. Også med nål 3,5 mm og med to tråde bomuldsgarn samtidigt.
Du laver en magisk ring og hækler i spiral. Her er to video’er til hjælp:
Dette er den langsomme og mest pædagogiske: Magisk ring – Knæk koden!
Lidt hurtigere, men stadigt for begyndere: Magisk ring hæklet i spiral
OMG 1 Lav en magisk ring med 6 fastmasker (fm) (6 m)
OMG 2 Lav 1 udtagning (udt) i alle 6 masker (12 m)
OMG 3 (1 fm, 1 udt) 6 gange (18 m)
OMG 4 (2 fm, 1 udt) 6 gange (24 m)
Afslutning
Afslut med 1 kædemaske i næste maske.
På den første: Klip garnet.
På den anden: Beholdt garnet på. Du skal hækle delene sammen med den til sidst 🙂
Montering
Jeg har lavet nogle hjælpende videoer, som gerne skulle gøre det nemmere for dig at forstå opskriften. Det er bare oftest nemmere i levende billeder 🙂 Alle videoer er lavet og redigeret af Milla Billa. Musik af www.bensound.com