Om Baby Lulu’s bolde-bold
Baby Lulu’s bolde-bold er en hækleopskrift på en hæklet bold til baby.
Baby Lulu skal have sin egen rangle. Det skulle være en rangle, der kunne det hele: Pive, rasle og knitre. Og gerne være lidt flot samtidigt 😉 Så her er den. Bolden, der er lavet af bolde. 9 for at være helt specifik. Og så er den fantastisk, til at komme af med rester. Der går ikke mange gram til en bold. Det er målt til at være hele 6 gram.
Produktionstid: 3 timer (12 min. pr. lille bold)
Sværhedsgrad: Let
Størrelse: 10 cm i højden
Til denne opskrift på Baby Lulu’s bolde-bold skal du kunne lave en magisk ring med fastmasker, usynlige indtagninger og sy alle delene sammen.
Men bare rolig. Der er video-hjælp til det hele 🙂 Klik på linksene eller scroll ned til bunden.
Det skal du bruge
Den hæklede bold til baby er hurtig og nem at lave, og så er rester af garn fra andre projekter ideelle til dette, da der ikke bruges meget garn. 6 gram, for at være helt præcis pr. bold 😉 Så vej resterne af og i gang med boldene.
Værktøj
Materialer
Opskrift
Lav 9 bolde
OMG 1 Lav en magisk ring med 6 fastmasker (fm) (6 m)
OMG 2 Lav 1 udtagning (udt) i alle 6 masker (12 m)
OMG 3 (1 udt, 1 fm) 6 gange (18 m)
OMG 4 (2 fm, 1 udt) 6 gange (24 m)
OMG 5 24 fm (24 m)
OMG 6 24 fm (24 m)
OMG 7 24 fm (24 m)
OMG 8 (2 fm, 1 indtagning (indt)) 6 gange (18 m)
OMG 9 (1 indt, 1 fm) 6 gange (12 m)
Når den rigtige side af bolden vender ud af, vender snoren fra starten ind af. Så hvis du (som mig) altid har vrangsiden + snoren ud, når du hækler, så skal du her vende vrangen ind 🙂
Put nu fyld i, og hvad du ellers vil have i af sjove ting. Jeg fyldte:
- 3 bolde med strimler af stegeposer – det knitrer så dejligt
- 3 bolde med raslebokse og fyld
- 3 bolde med en pivedims i hver og fyld
OMG 10 (1 indt) 6 gange (6 m)
Undlad at hæfte bolden, og efterlad en ok lang ende, til at sy alle boldene sammen.
Støt Milla Billa
Hvis du finder glæde ved mine opskrifter og og kan bruge mit indhold, kan du støtte op om Milla Billa lige her – så kan jeg blive ved med at lave skønt indhold til dig. Læs mere om, hvorfor de gratis opskrifter er så vigtige for mig, ved at klikke herunder.
På forhånd mange tusinde tak 🙏❤️🤗
Montering
Når du skal montere Baby Lulu’s bolde-bold, skal du sy boldene sammen helt tæt. Sy dem på med 3-4 sting i hver bold og de nabobolde, som med monterings-tiden kommer til.
Når alle bolde er syet sammen, så syer du dem helt tæt, så man ikke kan se ind til midten.
Og dadaaaaaa: Nu er Baby Lulu’s bolde-bold færdig og du har en vanvittig sjov og fantastisk rasle-bold til en glad baby 🙂
Jeg har lavet nogle hjælpende videoer, som gerne skulle gøre det nemmere for dig at forstå opskriften. Det er bare oftest nemmere i levende billeder 🙂 Alle videoer er lavet og redigeret af Milla Billa. Musik af www.bensound.com