Om Boble-Grydelapperne
Nu hvor alt det her corona er stilnet lidt af, kan jeg ENDELIGT komme ud og se Annemette, deres nye hus og deres nye lille hvalp! 😍 ❤️ Så jeg tænkte, at her var et fint sæt grydelapper lige det, der skulle til 🤗
Annemette er en veninde, jeg har, som går tilbage til Mediegrafiker-uddannelsen. Vi faldt i hak i løbet af de første dage, og har holdt kontakten lige siden. Hun er et af de sødeste og bedste mennesker, jeg kender, og ord som nærvær, omsorg og forståelse popper frem, når jeg skal prøve at beskrive, hvordan hun er. Og så er hun vanvittig kreativ og virkelig virkelig god til det 👏
Hun er en keeper! ❤️
(Scroll ned for den gratis version her på siden)
Produktionstid: 3 timer
Sværhedsgrad: Let
Format: 17 x 20,5 cm
10 x 10 cm = 17 m x 18 r
Til hækleopskriften her på Annemette’s Boble-Grydelapper, skal kunne hækle boblemasker og fastmasker, så den er ikke så krævende.
Inden du går i gang
Boblemasker (bm)
Her laves boblemasken med 4 ufærdige stangmasker efterfulgt af en fastmaske. Den fylder altså 2 maske-pladser.
Man kan også lave 5 ufærdige stangmaske, hvis man er mere til en større boble, men jeg synes, 4 passer bedst til denne.
Vendemaske (vm)
En vendemaske, er en luftmaske, som du bruger for at komme op på næste række. Det er ikke en maske, du skal hækle i igen, så den tæller derfor ikke med i “maske-regnskabet”. Man laver den til slut i hver række, lige inden man vender, og det giver lidt højde til at komme op, og man undgår derfor at få bølgede kanter.
Støt Milla Billa
Hvis du finder glæde ved mine opskrifter og og kan bruge mit indhold, kan du støtte op om Milla Billa lige her – så kan jeg blive ved med at lave skønt indhold til dig. Læs mere om, hvorfor de gratis opskrifter er så vigtige for mig, ved at klikke herunder.
På forhånd mange tusinde tak 🙏❤️🤗
Opskrift
Forside
Forsiden ender med at blive 7 rækker med bobler (27 rækker inkl. fastmasker) med skiftevis 7 og 8 bobler i hver, med tre rækker fastmasker imellem.
Start: Brug nål 4 mm og lav en luftmaskekæde med 33 lm + 1 vm. Hækl dem gerne lidt løst.
RK 1 33 fm, 1 vm, vend
RK 2 4 fm, (1 bm, 2 fm) 7 gange, 1 fm, 1 vm, vend
RK 3-5 33 fm, 1 vm, vend
RK 6 2 fm, (1 bm, 2 fm) 7 gange, 1 bm, 1 fm, 1 vm, vend
RK 7-9 Gentag række 3-5
RK 10 Gentag række 2
RK 11-13 Gentag række 3-5
RK 14 Gentag række 6
RK 15-17 Gentag række 3-5
RK 18 Gentag række 2
RK 19-21 Gentag række 3-5
RK 22 Gentag række 6
RK 23-25 Gentag række 3-5
RK 26 Gentag række 2
RK 27 Gentag række 3
Afslut med en luftmaske – undgå at bryde garnet, da du skal bruge det til montering.
Hækl stykkerne sammen
Start
Læg stykkerne sammen på Annemette’s Boble-Grydelapper, så du har forsiden forest. Stik hæklenålen igennem begge stykker og hækl stykkerne sammen med fm hele vejen rundt.
Hjørnet
Når du kommer op til hjørnet hækler du 2 fm sammen i den sidste maske, drejer rundt om hjørnet, hækler 2 fm sammen igen på den anden side af hjørnet. Det giver den pæneste kant.
På med læder!
Nu skal strop og mærke monteres. Det er nemmest at starte med stroppen, og så placere mærket efter det.
Stroppen kan være lidt af en bandit, så her er en tang et ret godt hjælperedskab.
Tag en større hæklenål eller andet rundt og lidt tykt. Stik det igennem det hjørne, hvor du vil have stroppen monteret, for at udvide hullet og lad den sidde der lidt.
Jeg har lavet nogle hjælpende videoer, som gerne skulle gøre det nemmere for dig at forstå opskriften. Det er bare oftest nemmere i levende billeder 🙂 Alle videoer er lavet og redigeret af Milla Billa. Musik af www.bensound.com