Om Far Jens Boblepude

Min far er sejere end din far! Han blev for nyligt ramt af livet og kæmper en ret sej kamp. Jeg er simpelthen så stolt af ham, så jeg har lavet en pude til den kære far, for at vise ham min støtte. Også støtte i sofaen, når han er træt 😉

Det er altså en hækleopskrift på en hæklet boblepude, der er super fin og moderne i sit udtryk.

Produktionstid: 18-20 timer
Sværhedsgrad: Mellem
Format: 45 x 45 cm
Mor Anette boblepude

Når du skal lave Far Jens Boblepude, skal du kunne lave luftmasker, fastmasker og boblemasker.

Og bare rolig. Der er video på det hele, så du kan se, hvordan man gør 🙂

Mor Anette boblepude

Opskrift

Værktøj

Materialer

Køb hele kittet lige her 😍

Mor Anette boblepude

Forside

Til Far Jens Boblepude skal du hækle med 2 tråde bomuldsgarn 8/4 samtidigt.

RK 1 Brug nål 4,5 mm, og lav luftmaskekæde med 79 lm + 1 vm og vend

RK 2 Brug nål 4 mm og lav 1 fm, 39 bm, 1 vm, vend

RK 3 79 fm + vm, vend

RK 4+ Gentag række 2 og 3 til du ender med 39 bobler i bredden og 37 bobler i højden.

Den sidste række skal være RK2 (altså en boblemaskerække).

Afslut med en luftmaske, stram til og bryd garnet.

Mor Anette boblepude

Bagside

Til Far Jens Boblepude skal du hækle med 2 tråde bomuldsgarn 8/4 samtidigt.

RK 1 Brug nål 4 mm og lav en luftmaskekæde med 79 lm + 1 vm

RK 2+ 79 fm, 1 vm, vend. Gentag til bagsiden er kvadratisk.

Afslut med en luftmaske, stram til og bryd garnet.

OBS: Bagsiden bliver højst sandsynligt mindre end forsiden, når du lægger de to hæklede stykker op mod hinanden. Det er okay. Når de bliver sat sammen af fastmasker og får en indepude, vil bagsiden strække sig til og matche forsiden, så no worries.

Montering

Hækl stykkerne sammen

Mor Anette boblepude

Læg stykkerne sammen med forsiderne indad/mod hinanden.

Hækl stykkerne sammen med fm hele vejen rundt, hvor der efterlades en åbning i bunden, så puden kan komme ind: Start 2,5 cm inde i nederste højre side, hækl fm hele vejen rundt og slut 2,5 cm inde i bunden. Vend puden, så vrangen vendes indad.

Sy “Hand Made”-mærket i

Jeg har placeret mærket i i højre side, hvor det starter i 5. boble nedefra og 11. boble til højre og lader den dække 4 bobler. Det syes i fra bagsiden med få sting. Det giver puden en mere færdigt og professionelt udseende, og læder er en rigtig fin materiale-kontrast til garnet.

Montering af lynlås

Vælger du at sætte en lynlås i, åbner du lynlåsen, sætter den fast med klemmer og syer rundt langs kanten med en synål. Herefter lægges puden i og voila – puden er færdig.

Sy puden sammen

Vælger du at sy puden sammen, rulles et lille nøgle garn sammen (1-2 meter) og lægges indeni. Så kan puden sprættes op, når den engang skal vaskes, og når den så skal syes sammen igen, er du sikker på at have lidt garn i den rigtige farve.

Indsæt inderpude og garnstump og sy bunden sammen med en stoppenål. Og ja – så puden er færdig.

Støt Milla Billa

Hvis du finder glæde ved mine opskrifter og og kan bruge mit indhold, kan du støtte op om Milla Billa lige her – så kan jeg blive ved med at lave skønt indhold til dig. Læs mere om, hvorfor de gratis opskrifter er så vigtige for mig, ved at klikke herunder.

På forhånd mange tusinde tak 🙏❤️🤗

Støt Milla Billa med 10 kr.
Støt Milla Billa med 20 kr.
Støt Milla Billa med 50 kr.

Far Jens Boblepude passer perfekt sammen med …

Personligt er jeg helt vild med de her hækleopskrifter på boblepuder. De har så fin en tekstur, og boblemaskerne giver det dejligste spil. Jeg har hele tre hækleopskrifter på hæklede puder med bobler, så du kan lave dig nogle fine makkere 🙂

Jeg har lavet nogle hjælpende videoer, som gerne skulle gøre det nemmere for dig at forstå opskriften. Det er bare oftest nemmere i levende billeder 🙂 Alle videoer er lavet og redigeret af Milla Billa. Musik af www.bensound.com

YouTube

By loading the video, you agree to YouTube's privacy policy.
Learn more

Load video

Hækleguide af Milla Billa
YouTube

By loading the video, you agree to YouTube's privacy policy.
Learn more

Load video

Hækleguide af Milla Billa
Instagram: millabilladk

Husk at tagge 🙂

Det er virkeligt al min tid og energi værd, at se mine opskrifter, som jeg lægger helt gratis op, få liv i jeres hænder. Jeg bliver bare så glad hver eneste gang jeg bliver tagget, og ser jeres fine løsninger og farvevalg – så tag løs! 😀

Det varmer mit lille hjerte 🙂

(Når du poster på Instagram, så tryk på “Tag personer”, tryk på billedet og fine “millabilladk”.)