Om Far Jens Boblepude
Min far er sejere end din far! Han blev for nyligt ramt af livet og kæmper en ret sej kamp. Jeg er simpelthen så stolt af ham, så jeg har lavet en pude til den kære far, for at vise ham min støtte. Også støtte i sofaen, når han er træt 😉
Det er altså en hækleopskrift på en hæklet boblepude, der er super fin og moderne i sit udtryk. Puden her passer perfekt sammen med mine to andre hæklede puder med bobler: Mor Anette og Malene Boblepude.
(Scroll ned for den gratis version her på siden)
Produktionstid: 18-20 timer
Sværhedsgrad: Mellem
Format: 45 x 45 cm
Når du skal lave Far Jens Boblepude, skal du kunne lave luftmasker, fastmasker og boblemasker.
Og bare rolig. Der er video på det hele, så du kan se, hvordan man gør 🙂
Forside
Til Far Jens Boblepude skal du hækle med 2 tråde bomuldsgarn 8/4 samtidigt.
START Brug nål 4,5 mm, og lav luftmaskekæde med 79 lm + 1 vm og vend
RK 1 Brug nål 4 mm og lav 1 fm, 39 bm, 1 vm, vend
RK 2 79 fm + vm, vend
RK 3+ Gentag række 2 og 3 til du ender med 39 bobler i bredden og 37 bobler i højden.
Den sidste række skal være RK1 (altså en boblemaskerække).
Afslut med en luftmaske, stram til og bryd garnet.
Bagside
Til Far Jens Boblepude skal du hækle med 2 tråde bomuldsgarn 8/4 samtidigt.
START Brug nål 4 mm og lav en luftmaskekæde med 79 lm + 1 vm
RK 1+ 79 fm, 1 vm, vend. Gentag til bagsiden er kvadratisk.
Afslut med en luftmaske, stram til og bryd garnet.
OBS: Bagsiden bliver højst sandsynligt mindre end forsiden, når du lægger de to hæklede stykker op mod hinanden. Det er okay. Når de bliver sat sammen af fastmasker og får en indepude, vil bagsiden strække sig til og matche forsiden, så no worries.
Montering
Hækl stykkerne sammen
Læg stykkerne sammen med forsiderne indad/mod hinanden.
Hækl stykkerne sammen med fm hele vejen rundt, hvor der efterlades en åbning i bunden, så puden kan komme ind: Start 2,5 cm inde i nederste højre side, hækl fm hele vejen rundt og slut 2,5 cm inde i bunden. Vend puden, så vrangen vendes indad.
Sy “Hand Made”-mærket i
Jeg har placeret mærket i i højre side, hvor det starter i 5. boble nedefra og 11. boble til højre og lader den dække 4 bobler. Det syes i fra bagsiden med få sting. Det giver puden en mere færdigt og professionelt udseende, og læder er en rigtig fin materiale-kontrast til garnet.
Montering af lynlås
Vælger du at sætte en lynlås i, åbner du lynlåsen, sætter den fast med klemmer og syer rundt langs kanten med en synål. Herefter lægges puden i og voila – puden er færdig.
Sy puden sammen
Vælger du at sy puden sammen, rulles et lille nøgle garn sammen (1-2 meter) og lægges indeni. Så kan puden sprættes op, når den engang skal vaskes, og når den så skal syes sammen igen, er du sikker på at have lidt garn i den rigtige farve.
Indsæt inderpude og garnstump og sy bunden sammen med en stoppenål. Og ja – så puden er færdig.
Støt Milla Billa
Hvis du finder glæde ved mine opskrifter og og kan bruge mit indhold, kan du støtte op om Milla Billa lige her – så kan jeg blive ved med at lave skønt indhold til dig. Læs mere om, hvorfor de gratis opskrifter er så vigtige for mig, ved at klikke herunder.
På forhånd mange tusinde tak 🙏❤️🤗
Far Jens Boblepude passer perfekt sammen med …
Personligt er jeg helt vild med de her hækleopskrifter på boblepuder. De har så fin en tekstur, og boblemaskerne giver det dejligste spil. Jeg har hele tre hækleopskrifter på hæklede puder med bobler, så du kan lave dig nogle fine makkere 🙂
Jeg har lavet nogle hjælpende videoer, som gerne skulle gøre det nemmere for dig at forstå opskriften. Det er bare oftest nemmere i levende billeder 🙂 Alle videoer er lavet og redigeret af Milla Billa. Musik af www.bensound.com