Om Baby Lulu’s suttesnor
Jeg skal snart være fasteeer! (Igeeeeen!) Det gør mig så glad! Så derfor er jeg i fuld gang med at designe nye ting til baby. Lige nu ved vi ikke, om baby bliver dreng eller pige, så baby hedder indtil videre “Lulu”. Suttesnoren her er perfekt til begge køn og meget neutral i designet.
Hvis det bliver en dreng, foreslår Otto (min nevø og kommende storebror på 4) “Monstertruck”.
Milla stemmer på Otto 😉
Produktionstid: 20 minutter
Sværhedsgrad: Mellem
Længde: 17 cm ekskl. clips
Til denne opskrift på Baby Lulu’s suttesnor skal du kunne montere en seleclips, lave fastmasker i bagerste led og en luftmaskekæde.
Men bare rolig. Hvis det lyder uoverskueligt, så scroll ned til bunden: Der er video-hjælp til alle delene på den hæklede suttesnor 🙂
Det skal du bruge
Du kan lave suttesnoren i et væld af farver, så der er en farve til ethvert outfit. Den er hurtig og nem at lave, og så er rester af garn fra andre projekter ideelle til dette, da der ikke bruges meget garn.
Værktøj
Materialer
Støt Milla Billa
Hvis du finder glæde ved mine opskrifter og og kan bruge mit indhold, kan du støtte op om Milla Billa lige her – så kan jeg blive ved med at lave skønt indhold til dig. Læs mere om, hvorfor de gratis opskrifter er så vigtige for mig, ved at klikke herunder.
På forhånd mange tusinde tak 🙏❤️🤗
Opskrift
Step 1
Hækl omkring seleclips
Brug denne video til hjælp: Montering af seleclips
Du starter med 2 tråde bomuldsgarn 8/4 samtidigt eller 1 tråd bomuldsgarn 8/8 og hæklenål 4 mm og hækler omkring seleclipsen.
Her laver du 5 fastmasker og 1 vendemaske (vm). (Det er en luftmaske, og den bruger du, for at komme op på næste række. Du skal ikke hækle i den, så du starter hver række i 2. maske fra nålen.)
TIP: Hvis du bruger bomuldsgarn 8/4 og kun har 1 nøgle, så brug både tråden indefra og tråden udefra (se video her).
Step 2
Hækl suttesnorens “krop”
Alle efterfølgende rækker er: 5 fm i bagerste led, 1 vm, vend. Jeg lavede 26 rækker (ca. 14 cm).
Step 3
Suttebuen
Du laver en luftmaske-kæde til at sætte sutten fast. Du hækler 12 luftmasker (sørg for ikke at sno den, så den sættes lige på, på den anden side). Hæft suttebuen med 1 kædemaske på den modsatte side.
Step 4
Hæft ender og montér mærke
Enderne hæftes og du monterer et lille mærke. Så bliver den så fin.
Så er suttekæden færdig og klar til at hjælpe med at holde styr på alle de vilde sutter 🙂
Jeg har lavet nogle hjælpende videoer, som gerne skulle gøre det nemmere for dig at forstå opskriften. Det er bare oftest nemmere i levende billeder 🙂 Alle videoer er lavet og redigeret af Milla Billa. Musik af www.bensound.com